Om Klubben

Mini Klub København blev stiftet via generalforsamling den 21/3-1998.

Vi har her i 2023 fejret 25 års jubilæum.

Klubben startede med at have 31 medlemmer og er siden vokset stødt. I 2023 har vi nu over 60 medlemmer.

Klubbens formål er, at samle folk fra Sjælland og hele DK med interesse i Minien samt udbrede informationen om bilen, for derigennem at virke for bevarelsen af den originale Morris Mascot. (1959 - 2000)

Igennem årenes løb har vi bl.a.: 


Vi kræver ikke at vore medlemmer ejer en Mini - alle med interesse i den charmerende bil, er velkommen i vores klub.


Om Mini'en

Mini'en er en lille to-dørs bil designet af Sir Alec Issigonis på British Motor Corporation, og kom på markedet i 1959. Den har mange revolutionerende egenskaber af en bil fra den tid, inklusiv tværstillet motor og forhjulstræk, fire små uafhængigt ophængte gummiaffjedrede hjul placeret helt ude i hjørnerne. Alle disse egenskaber er almindelige i moderne biler i dag, men Mini'en betragtes som stamfaderen til den moderne bil.

Mini'en havde en succesfuld rally og racing  karriere i løbet af 1960'erne. Faktisk dominerede den næsten alle de europæiske rally baner og vandt det prestigefulde Monte Carlo Rally tre gange. I løbet af 1960'erne opnåede Mini'en kult status og blev ejet af folk som bl.a. Peter Sellers, Ringo Star, Enzo Ferrari og Britt Ekland, for at nævne nogle stykker.

Allerede i slutningen af 60erne blev Minien indhentet teknologisk af mange af dens moderne konkurrenter, mens køreegenskaberne var de fleste biler overlegne til midt i firserne .

Mini'en blev solgt i næsten 5,5 millioner eksemplarer i alle dele af verden og var i produktion til år 2000, men importen stoppede i Danmark fra 1981 og der blev efterfølgende officielt kun importeret meget få fra 1992 til 1996 nu under navnet Rover Mini, og udover det er der privatimporteret en del brugte, så stort set alle årgange er repræsenteret i Danmark.

Populariteten gjorde at Minien blev valgt af AutoCar-magasinet til 'Car of The Century' ( Århundredets bil ) som en del af deres 100 års fødselsdag.

BMW overtog Rover og rettighederne til Mini navnet og lancerede en designmæssig kopi dog 1,5 gange større og næsten dobbelt så tung. Den er dog blevet en succes for BMW og har vist overgået den klassiske Mini i produktionstal.

Ældre og nyere Mini

Der er 35 års kontinuerlig udvikling mellem disse to biler. Bilen til venstre er den første produceret Mini på Longbridge fabrikken i 1959. Bilen til højre blev produceret på samme samlebånd i 1994.