Klassiske biler på Kulturhavnen

Søndag d. 9. april 2017 kl. 13:00


Kulissen til dette fantastiske og ikke mindst hyggelig træf for klassiske biler, kan ikke blive meget bedre. Med Øresund i baggrunden og en udsigt til det skønne Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet i Helsingør - alt dette krydret med de mest unikke og klassiske køretøjer samlet på et sted, så er dette et træf du bestemt ikke må gå glip af.


Træffet Klassiske biler på Kulturhavnen, bliver afholdt fra april til slut september hver år og byder på kræs for rigtige bilentusiaster. Udvalget af klassiske biler er altid stort og byder på mærker som Alfa Romeo, Porsche, Volvo, BMW, Opel, Mercedes og mange flere - biler fra dengang farfar var ung. Årets sidste træf i 2016 bød på mere end 150 flotte køretøjer, den mest fantastiske stemning og bedst af alt, det skønneste vejr.

Til de kaffetørstige vil der være dejlig varm kaffe på kanden - endnu en grund til at lægge vejen forbi Helsingør.

Kan du ikke deltage denne dag, så skal du ikke blive skuffet. Træffet afholdes 7 gange henover sæsonen.

Kom og vis din klassiske bil frem i de skønne kulisser eller kom uden og nyd de mange vogne. Der er garanti for en fantastisk dag.